Inklusive parkeringspladser bliver den nye butik på 1200 kvadratmeter, der er placeret mellem Rådhusets parkeringsplads og Nyhusvej.
Det skriver Frederiksborg Amts Avis.
Dansk Supermarked har bekræftet, at projektet er i støbeskeen, men at det er i en meget tidlig fase.
Netto har allerede en butik på Bagerstræde i Frederiksværk, hvilket er 1,5 kilometer fra den kommende butik.
Byrådet har givet grønt lys til at sætte grunden til salg.
I Nørregade 35 og 37, som også skal inddrages til den nye Netto, har man endnu ikke hørt om, at ejendommene skulle være solgt til Netto.